CE-mærket på fyrværkeri
Høj kvalitet – CE mærket og forsikret
For at det overhovedet er lovligt at handle med fyrværkeri i Danmark, er vi selvfølgelig CE-mærket på alle vores produkter. Vi sikrer, at vores produkter når den allerhøjeste kvalitet ved altid at foretage de nødvendige sikkerhedstest.
CE-mærkning på vores fyrværkeriprodukter
Fra EU er det lovbestemt, at alle fyrværkeriartikler og andre pyrotekniske artikler skal være CE-mærket for at være lovlige. Dette gælder alle fyrværkerikategorier. Det betyder, at før vi kan sætte vores fyrværkeri til salg, er vi forpligtet til at dokumentere, at alle vores produkter er i overensstemmelse med sikkerhedskravene. For at vi kan indhente de rette godkendelser, skal vi have vores produkter godkendt af et bemyndiget organ. I dette tilfælde har vi samarbejde med rigspolitiets sikkerhedsrådgiver, som sikrer, at vores produkter altid er af højeste kvalitet.
Du kan altid se, om vores fyrværkeri opfylder de nødvendige sikkerhedskrav ved at vores produkter er mærket med sporbarhedsoplysninger og sikkerhedsinformation. Disse informationer er på dansk, er tydelige, letlæselige og placeret på produktet sådan, at det ikke kan slettes.
Læs mere om CE-mærkning og sikkerhed her
Vores danske forsikringer, sikrer dig
Som producent og importør af fyrværkeri fra Kina, Italien og Spanien, er vi forpligtet til at have dækkende forsikringer. Imens mange af vores konkurrenter nøjes med at tegne forsikringer med udenlandske forsikringsselskaber, har vi tegnet forsikring med danske forsikringsselskaber. Dette gør, at du som kunde er tættere på os som leverandør og ligeledes vores forsikringsselskab, hvis uheldet er ude. Vores virksomhed er med andre ord forsikret med en fuldt ud dækkende produkt- og erhvervsforsikring.
Hvis uheldet er ude og du får en henvendelse fra en kunde, du har solgt vores fyrværkeri til, kan du med ro i maven rette henvendelse til os. Vi har som producent og importørproduktansvaret for det fyrværkeri, vi sælger.